Brøker

Hvad er en brøk? Brøk i matematik — et tal bestående af en eller flere dele (andele) af en enhed.
Ifølge skrivemåden opdeles brøker i to formater: almindelige af formen , og decimale.

Typer af brøker: Almindelige brøker
Almindelig brøk (simpel) har formen, hvor m og n - er naturlige tal.
Dividend (m)- kaldes tælleren i brøken, divisor (n) - kaldes nævneren i denne brøk.
Den vandrette eller skrå linje i en brøk indikerer division.
Vigtigt! I enhver brøk, både i ægte og uægte n er nævneren ikke nul, da division med nul ikke er tilladt.


Eksempler på almindelige brøker:

Ægte brøker
En brøk kaldes ægte, hvis den absolutte værdi af tælleren er mindre end den absolutte værdi af nævneren.

Eksempler på ægte brøker:

Uægte brøker
En brøk kaldes uægte, hvis den absolutte værdi af tælleren er større end den absolutte værdi af nævneren.

Eksempler på uægte brøker:

Blandede tal
Fremstillingen af et tal, der indeholder en heltals- og en brøkdel, kaldes et blandet tal.
Et blandet tal kan fremstilles som en uægte brøk.

Eksempler på blandede tal:

Decimalbrøker
Der er opgaver, hvor konvertering af en almindelig brøk til en decimal er simpelthen nødvendig.
En decimalbrøk er en brøk, der skrives uden en nævner.
Du kan se konverteringen af en almindelig brøk til en decimal her
Eksempler på decimalbrøker: 0,1; 0,13; 0,121.